Så har jeg haft juleferie siden mandag, hvor jeg afleverede eksamensopgave i musikhistorie.
Jeg havde en uge til at skrive den, og den skulle beskrive operaens udvikling fra 1600-1650 samt analysere en del af Monteverdis opera L'Orfeo.
Det var lidt sjovt at fordybe sig i en skriftlig opgave igen, da jeg jo kun normalt har mere praktiske timer, hvor det bare handler om at jeg skal blive god til musik og give en frygtelig masse af mig selv når jeg skal lære at undervise og lede andre. Nu kunne jeg bare lige bruge en uge, hvor jeg kunne gemme mig bag computeren og bøgerne.
Jeg synes det blev en god opgave og en god afslutning på 1. semester på kons.
d. 12. var der julefrokost på konservatoriet, hvor alle spiste sammen med deres faggruppe. Vores består af dem, der studerer musikpædagogik, hørelære og ensembleledelse. Det var en utroligt hyggelig aften. Vi fem piger fra min årgang stod for det årlige krybbespil. Her havde vi skrevet juleevangeliet om, parodieret forholdene på konservatoriet med og uden vores fantastiske uddannelse AM (almen musikpædagogik). Vi havde indlagt tv-konkurrencen "Kongekons' klogeste", parodier af lærerne og deres fantastiske evner, lagt nogle sange ind, bl.a. "It's hard to be a nissemand" (It's good to be an AM'er /musiker), både i dur og mol! Vildt sjovt, og med sing-along til sidst og alt muligt spas.
Alle var glade og roste os alt for meget <3 vi hyggede os i hvert fald, og aftenen fortsatte med snaps, julequiz, sang, mad og julegodter. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vores årgang skal stå for planlægningen af julefrokosten.
Lige om lidt skal jeg lige forbi min ene klaverelev til en sidste gang undervisning inden jul. Og så skal jeg med toget mod Fyn. En god lang ferie + skiferie efter nytår! Det bliver afslappende, hyggeligt og dejligt! Ses <3
torsdag den 18. december 2014
mandag den 8. december 2014
92-årig dame faldet!
Idag har jeg og tre andre personer hjulpet en faldet dame og sendt hende på skadestuen.
Jeg var netop kommet hjem til Jægersborg, hvor jeg ser hende ligge på fortovet ved busstoppestedet og ikke kan komme op. Hun råber om hjælp og jeg sætter hurtigt cyklen og forsøger at hjælpe hende op - i mellemtiden er der tre andre kvinder og en buschauffør, der er stoppet for at hjælpe. Vi får hende op at stå, men hun har slået sit ene ben og kan faktisk ikke støtte på det.
Hun er dog frisk og har ikke slået hovedet i faldet. Kun hendes ben gør ondt, men hun siger dog at det i hvert fald ikke føles brækket.
Vi er to unge piger, som har kræfter til at støtte hende i hver side, så hun ikke falder. Hun var meget svækket og kunne bestemt ikke stå selv.
Vi kan hurtigt se, at hun skal hentes af en ambulance. Da vi ringer er det dog ikke som om de mener at hendes tilfælde er vigtigt nok til at sende en ambulance.. Men det var heldigvis en viljefast dame, der snakkede med dem og insisterede på at tale med en læge, som langt om længe siger ja til at sende en vogn.
Så vi venter og holder den gamle dame, som hun jo er! En 92-årig der er faldet og som ikke kan støtte på sit ben - man kan da ikke bare sige nej til at sende en ambulance?
Men der går ikke så lang tid før hun ikke kan holde til kun at stå på et ben, støtte af os to piger længere. Så den ene dame løber ud for at finde en stol - hun får lånt en, så hun kan hvile sig. Hun ville ikke kunne have stået der længere, og vi ville ikke kunne have båret hende hen til busstoppestedets bænk.
Efter måske 20 min kommer ambulancen og de siger til hende at hun sandsynligvis enten har brækket noget i benet eller hendes hofte er gået af led. Begge dele, men især hofteledsluksation, som det hedder, vil kræve en del genoptræning.
Hun var meget frisk, positiv og taknemlig. Så det var lidt af en oplevelse, men jeg var glad for at jeg kom forbi til at hjælpe hende. To af damerne havde netop haft problemer med armene, så de kunne dårligt støtte hende, men heldigvis var vi to unge, stærke piger til hver arm!
Jeg var netop kommet hjem til Jægersborg, hvor jeg ser hende ligge på fortovet ved busstoppestedet og ikke kan komme op. Hun råber om hjælp og jeg sætter hurtigt cyklen og forsøger at hjælpe hende op - i mellemtiden er der tre andre kvinder og en buschauffør, der er stoppet for at hjælpe. Vi får hende op at stå, men hun har slået sit ene ben og kan faktisk ikke støtte på det.
Hun er dog frisk og har ikke slået hovedet i faldet. Kun hendes ben gør ondt, men hun siger dog at det i hvert fald ikke føles brækket.
Vi er to unge piger, som har kræfter til at støtte hende i hver side, så hun ikke falder. Hun var meget svækket og kunne bestemt ikke stå selv.
Vi kan hurtigt se, at hun skal hentes af en ambulance. Da vi ringer er det dog ikke som om de mener at hendes tilfælde er vigtigt nok til at sende en ambulance.. Men det var heldigvis en viljefast dame, der snakkede med dem og insisterede på at tale med en læge, som langt om længe siger ja til at sende en vogn.
Så vi venter og holder den gamle dame, som hun jo er! En 92-årig der er faldet og som ikke kan støtte på sit ben - man kan da ikke bare sige nej til at sende en ambulance?
Men der går ikke så lang tid før hun ikke kan holde til kun at stå på et ben, støtte af os to piger længere. Så den ene dame løber ud for at finde en stol - hun får lånt en, så hun kan hvile sig. Hun ville ikke kunne have stået der længere, og vi ville ikke kunne have båret hende hen til busstoppestedets bænk.
Efter måske 20 min kommer ambulancen og de siger til hende at hun sandsynligvis enten har brækket noget i benet eller hendes hofte er gået af led. Begge dele, men især hofteledsluksation, som det hedder, vil kræve en del genoptræning.
Hun var meget frisk, positiv og taknemlig. Så det var lidt af en oplevelse, men jeg var glad for at jeg kom forbi til at hjælpe hende. To af damerne havde netop haft problemer med armene, så de kunne dårligt støtte hende, men heldigvis var vi to unge, stærke piger til hver arm!
Abonner på:
Opslag (Atom)