onsdag den 15. april 2015

Jeg er flyttet!

Bare rolig, jeg er flyttet tættere på København.
Jeg har et stykke tid gået og følt mig lidt deprimeret og nok også ensom af at bo alene nede i en kælder 13 km fra konservatoriet og venner.
Så jeg har efter besværlig søgen fundet et noget nær perfekt sted for mig.
Jeg bor i Emdrup, ca. 5 km fra konservatoriet, men meget tæt på mange af mine venner - og så har jeg oven i købet to roommates!
De to piger hedder Michelle og Aya, de er begge på min alder og går i gymnasiet.
Vi bor i et rækkehus med vores egen have, stue, gang og køkken, som vi tre deler. På 1. sal har vi vores tre små værelser og et dejligt badeværelse.
Det er et hyggeligt kvarter, som er væk fra byen men alligevel tæt nok på til, at det bare er en kort cykeltur herfra.

Jeg har boet her i ca. en uge nu og jeg kan mærke al min livsglæde komme tilbage! Det var åbenbart lige hvad jeg manglede.
Vi tre piger svinger også rigtig godt sammen. Vi kan allerede snakke om alt med hinanden og vi er alle glade for at have nogen at komme hjem til - uden at man behøver spise mad sammen, bare det at der er nogen hjemme for det meste - og man KAN spise sammen med nogen, se film, snakke osv.
Det er en lettelse!


Og så er Kasper og jeg jo også lige kommet hjem fra påskeferie på Gran Canaria! Det var SÅ dejligt. 25 grader, masser af sol, god pool, dejligt hav, god mad, masser af vin og drinks og god musik og underholdning! Det kommer vi til at gøre igen!


Jobmæssigt står jeg således, at jeg har 5 klaverelever, som jeg er rigtig glad for og som er rigtig glade for mig. Det er noget af det jeg ikke regnede med ville være så sjovt og givende som det er!
Så har jeg stadig lidt tid som vikar-korleder for voksenkoret Ørevox på Nørrebro. Og dem bliver jeg rigtig ked af at skulle af med igen! Det er helt klart noget for mig at være korleder.
Derfor skal jeg i maj til en optagelsesprøve om jobbet som den nye korleder i Kastrup Kammerkor. Det bliver spændende!
Og så kaster jeg mig ud i at sige ja til så mange vikar-jobs som muligt - både babyrytmik, babysalmesang, børnekor, klaverelever, voksenkor og hvad der ellers byder sig.
Jeg prøver så meget forskelligt som muligt af og indtil videre går det godt.

Sååøh. Jeg har det godt! Det var bare det jeg ville sige :-)

tirsdag den 10. februar 2015

Påskeferie

Nu har vi bestilt en ferie til Gran Canaria i påskeferien :-)

Efter mange timers søgning fandt vi en forhåbentlig god rejse, og så har jeg kun cola at fejre det med... 


onsdag den 4. februar 2015

Historie... !

Juhuu, jeg fik et 10-tal til musikhistorieeksamen :-)
En skriftlig opgave, som jeg havde en uge til at skrive før jul. Den handlede om operaens udvikling fra 1600-1650.

Bum.

Færdig med den.

Så begynder et nyt emne og endnu en eksamen til sommer. Og så er jeg forhåbentlig færdig med de historieeksamener. Hvis jeg består skal jeg, så vidt jeg har forstået, bare møde op til foredragene de resterende semestre.

Det var bare lige det jeg ville sige lige nu <3

onsdag den 14. januar 2015

Tilbage efter juleferie

Så er jeg tilbage i København efter en laaang juleferie. 2 uger på Fyn med en maaasse god mad og en uge i Østrig med mere god mad! Så jeg starter lidt, som nok de fleste andre, på en lille "slankekur" her i januar..

Her var det fine juletræ på hovedbanegården.



Og lidt af min egen julepynt, som dog nu er taget ned



Og her var lidt pakkekalender og en dejlig chokoladejulekaldender!





Ellers har jeg jo stadig to uger til den rigtige undervisning begynder. Men jeg er i gang med et projekt om Carl Nielsen her i året for hans 150-års fødselsdag. Vi er 6 studerende fra AM-uddannelsen, som har koblet os på og udviklet idéen om et projekt om at præsentere børnehavebørn for Carl Nielsens musik og liv.

I morgen starter vi i Kongerosen på Vesterbro, hvor vi bl.a. vil vise børnene en violin, lege stopdans til folkemusik, synge "Jeg ved en lærkerede", synge en smuk korsats for dem: "Solen er så rød mor", og endnu mere dans, sang, historiefortælling og lytning til Carl Nielsens mange forskellige musikgenrer.
Der bliver 3 undervisningsgange med Kongerosen og lidt færre med børnehaven Skattekisten i Gentofte.
Det hele afsluttes med en koncert på Kulturanstalten i København hvor børnene optræder med bl.a. dans og sang, og publikum bliver andre børnehaver.

Så det er hvad jeg laver!

Og så øver jeg på klaver til kommende koncerter.
Jo, og så har jeg også lidt hørelære og teori, som jeg... meget snart går i gang med at øve mig på!


Købte et lille fint europakort i Tiger i dag:


Og så spiste jeg æg af et af mine flotte nye "mini-margrete-skål-æggebærere", som jeg fik i julegave.

Min cykel har været ved den lokale cykelhandler i Jægersborg og er blevet ordnet og behandlet SÅ pænt! Og ligeledes er jeg! Der vil jeg tage hen for eftertiden, så der er god service og en glad cykelmand, der har styr på det han laver, giver gode råd og lige ordner lidt ekstra småting gratis, når nu han er i gang.
Sådan skal det bare være!


SNE i dag!


Her var min store oppakning på vej hjem fra juleferie... Det var tungt med julegaver!


Her er billeder fra skiferien:














torsdag den 18. december 2014

Juleferie

Så har jeg haft juleferie siden mandag, hvor jeg afleverede eksamensopgave i musikhistorie.
Jeg havde en uge til at skrive den, og den skulle beskrive operaens udvikling fra 1600-1650 samt analysere en del af Monteverdis opera L'Orfeo.
Det var lidt sjovt at fordybe sig i en skriftlig opgave igen, da jeg jo kun normalt har mere praktiske timer, hvor det bare handler om at jeg skal blive god til musik og give en frygtelig masse af mig selv når jeg skal lære at undervise og lede andre. Nu kunne jeg bare lige bruge en uge, hvor jeg kunne gemme mig bag computeren og bøgerne.
Jeg synes det blev en god opgave og en god afslutning på 1. semester på kons.

d. 12. var der julefrokost på konservatoriet, hvor alle spiste sammen med deres faggruppe. Vores består af dem, der studerer musikpædagogik, hørelære og ensembleledelse. Det var en utroligt hyggelig aften. Vi fem piger fra min årgang stod for det årlige krybbespil. Her havde vi skrevet juleevangeliet om, parodieret forholdene på konservatoriet med og uden vores fantastiske uddannelse AM (almen musikpædagogik). Vi havde indlagt tv-konkurrencen "Kongekons' klogeste", parodier af lærerne og deres fantastiske evner, lagt nogle sange ind, bl.a. "It's hard to be a nissemand" (It's good to be an AM'er /musiker), både i dur og mol! Vildt sjovt, og med sing-along til sidst og alt muligt spas.
Alle var glade og roste os alt for meget <3 vi hyggede os i hvert fald, og aftenen fortsatte med snaps, julequiz, sang, mad og julegodter. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vores årgang skal stå for planlægningen af julefrokosten.

Lige om lidt skal jeg lige forbi min ene klaverelev til en sidste gang undervisning inden jul. Og så skal jeg med toget mod Fyn. En god lang ferie + skiferie efter nytår! Det bliver afslappende, hyggeligt og dejligt! Ses <3

mandag den 8. december 2014

92-årig dame faldet!

Idag har jeg og tre andre personer hjulpet en faldet dame og sendt hende på skadestuen.
Jeg var netop kommet hjem til Jægersborg, hvor jeg ser hende ligge på fortovet ved busstoppestedet og ikke kan komme op. Hun råber om hjælp og jeg sætter hurtigt cyklen og forsøger at hjælpe hende op - i mellemtiden er der tre andre kvinder og en buschauffør, der er stoppet for at hjælpe. Vi får hende op at stå, men hun har slået sit ene ben og kan faktisk ikke støtte på det.
Hun er dog frisk og har ikke slået hovedet i faldet. Kun hendes ben gør ondt, men hun siger dog at det i hvert fald ikke føles brækket.
Vi er to unge piger, som har kræfter til at støtte hende i hver side, så hun ikke falder. Hun var meget svækket og kunne bestemt ikke stå selv.
Vi kan hurtigt se, at hun skal hentes af en ambulance. Da vi ringer er det dog ikke som om de mener at hendes tilfælde er vigtigt nok til at sende en ambulance.. Men det var heldigvis en viljefast dame, der snakkede med dem og insisterede på at tale med en læge, som langt om længe siger ja til at sende en vogn.
Så vi venter og holder den gamle dame, som hun jo er! En 92-årig der er faldet og som ikke kan støtte på sit ben - man kan da ikke bare sige nej til at sende en ambulance?
Men der går ikke så lang tid før hun ikke kan holde til kun at stå på et ben, støtte af os to piger længere. Så den ene dame løber ud for at finde en stol - hun får lånt en, så hun kan hvile sig. Hun ville ikke kunne have stået der længere, og vi ville ikke kunne have båret hende hen til busstoppestedets bænk.
Efter måske 20 min kommer ambulancen og de siger til hende at hun sandsynligvis enten har brækket noget i benet eller hendes hofte er gået af led. Begge dele, men især hofteledsluksation, som det hedder, vil kræve en del genoptræning.
Hun var meget frisk, positiv og taknemlig. Så det var lidt af en oplevelse, men jeg var glad for at jeg kom forbi til at hjælpe hende. To af damerne havde netop haft problemer med armene, så de kunne dårligt støtte hende, men heldigvis var vi to unge, stærke piger til hver arm!

tirsdag den 4. november 2014

Hygger mig!

Det går bare dejligt her i København. Jeg begynder at blive bedre til at øve på en god måde og få øvet på det hele. Det er hyggeligt at læse musikpædagogik i vindueskarmen på kons (vores slang for musikkonservatoriet). Der er en dejlig efterårsagtig udsigt til en have fyldt med flotte farver.

Her er en anden udsigt, fra et andet øvelokale. Der er gang i den hele tiden. 



Jeg har også tid til at slappe af og se noget fjernsyn! Og her fandt jeg lige noget god gammel tegnefilm med Johnny Bravo. Det er hyggeligt en gang imellem



Og så har jeg pakket årets første julegave ind! Gad vide hvem den er til... Uuuh!



Denne søndag sang jeg til alle helgens-gudstjeneste både i Vangede og i kapellet ved Mariebjerg Kirkegård. Hold da op, det var dejligt i kapellet! Meget højt til loftet, en virkelig dejlig klang der fyldte rummet under salmerne, med kun 3 sangere.


Vi stod oppe i hullet man kan se på billedet:


Og på vej hjem beholdte jeg mit gode humør ved at se på de smukke farver og det nærmest "Alice I Eventyrland"-agtige univers kirkegårdens areal er:






Og onsdag aften kommer Kasper herover på en forlænget weekend, hvilket jeg selvfølgelig glæder mig rigtig meget til. Dejligt, dejligt, dejligt!