onsdag den 14. januar 2015

Tilbage efter juleferie

Så er jeg tilbage i København efter en laaang juleferie. 2 uger på Fyn med en maaasse god mad og en uge i Østrig med mere god mad! Så jeg starter lidt, som nok de fleste andre, på en lille "slankekur" her i januar..

Her var det fine juletræ på hovedbanegården.



Og lidt af min egen julepynt, som dog nu er taget ned



Og her var lidt pakkekalender og en dejlig chokoladejulekaldender!





Ellers har jeg jo stadig to uger til den rigtige undervisning begynder. Men jeg er i gang med et projekt om Carl Nielsen her i året for hans 150-års fødselsdag. Vi er 6 studerende fra AM-uddannelsen, som har koblet os på og udviklet idéen om et projekt om at præsentere børnehavebørn for Carl Nielsens musik og liv.

I morgen starter vi i Kongerosen på Vesterbro, hvor vi bl.a. vil vise børnene en violin, lege stopdans til folkemusik, synge "Jeg ved en lærkerede", synge en smuk korsats for dem: "Solen er så rød mor", og endnu mere dans, sang, historiefortælling og lytning til Carl Nielsens mange forskellige musikgenrer.
Der bliver 3 undervisningsgange med Kongerosen og lidt færre med børnehaven Skattekisten i Gentofte.
Det hele afsluttes med en koncert på Kulturanstalten i København hvor børnene optræder med bl.a. dans og sang, og publikum bliver andre børnehaver.

Så det er hvad jeg laver!

Og så øver jeg på klaver til kommende koncerter.
Jo, og så har jeg også lidt hørelære og teori, som jeg... meget snart går i gang med at øve mig på!


Købte et lille fint europakort i Tiger i dag:


Og så spiste jeg æg af et af mine flotte nye "mini-margrete-skål-æggebærere", som jeg fik i julegave.

Min cykel har været ved den lokale cykelhandler i Jægersborg og er blevet ordnet og behandlet SÅ pænt! Og ligeledes er jeg! Der vil jeg tage hen for eftertiden, så der er god service og en glad cykelmand, der har styr på det han laver, giver gode råd og lige ordner lidt ekstra småting gratis, når nu han er i gang.
Sådan skal det bare være!


SNE i dag!


Her var min store oppakning på vej hjem fra juleferie... Det var tungt med julegaver!


Her er billeder fra skiferien: