torsdag den 30. oktober 2014

Mit klaver

Så er mit klaver blevet flyttet herover til Gentofte. Det er virkelig dejligt! Nu skal det bare lige stemmes, så er jeg klar på at øve mere hjemme end før, da jeg brugte mit el-klaver, som lyder godt, men som man ikke så godt kan øve på...


Jeg blev også nødsaget til at rydde endnu mere op, rykke om, gemme væk og smide lidt ud. Der er ikke plads til unødvendige ting. :-) Så her er mit lille klaver blevet puttet og klar til at ligge under sengen.



Ellers går det godt! Kasper kommer herover på en forlænget weekend i næste uge, det bliver deeejligt.


torsdag den 23. oktober 2014

Musik, musik, musik, musik, musik

Ja ja ja ja ja jaah , musik er jo det eneste jeg fokuserer på nu, og det er fedt! Dejligt ikke at skulle tænke på også at lære tysk, engelsk, oldtidskundskab, historie og alt muligt andet - som dog bestemt ikke var ligegyldigt, men ting som jeg vidste jeg ikke ville komme til at arbejde fuldtid med i fremtiden.
Nu er det "bare" musik på en hel masse forskellige måder. Der er dog også mange discipliner at holde styr på.
Jeg er i gang med at udtænke en arbejdsplan for min øvning. Det vil nok tage noget tid inden jeg finder det helt optimale. Det kan være svært at få øvet på det hele.




Jeg har det sjovt med at udtænke og forberede materialer der kan hjælpe elever i min undervisning med at forstå det hele bedre.












Min søde elev fik lov at låne mit puslespil og tegne noget på, der havde med musik at gøre. Så dette flotte puslespil kan vi hygge os med som en lille pause til hjernen i undervisningen.



Jeg har besluttet at undervise i solmissation, altså skalaen på do, re, mi, fa, so, la, ti - for det er noget af det "nye" jeg først rigtigt er blevet præsenteret for her på musikkonservatoriet - og det er GENIALT. Det hjælper på så mange måder og så mange sammenhænge, når man kan mestre det. Det gør mange ting lettere bl.a. at forstå tonerne, at lære hurtigt, regne ud, huske bedre, synge renere og meget præcist at undervise med. Svært at forklare, men det er altså genialt :-)






Ja og så har Netto jo startet på juleprodukterne... Så jeg har købt mit yndlingsslik. Eisküsschen, som nærmest bare er nougat <3 mmmmmh.

Og her er der købt for en masse billige ting i Nettos gode rodekasse med tilbud på fx 9 bulede majsdåser.
Besparelse = 71 kr. wuhu




fredag den 10. oktober 2014

Genbrug

Fundet et glas i genbrugen, som jeg elsker formen på!
Jeg har kigget meget i butikkerne efter glas med en helt bestemt form, som man ikke helt præcist kan få nogle steder, men dette glas kommer ret tæt på! Men de havde jo selvfølgelig kun et af dem... men så har jeg da et dejligt glas til mig selv :) 


Fandt også en hel bunke klassiske klavernoder for en 10'er.
Det var dejligt! Og nu vil jeg få pakket noget tøj til næste uge, hvor jeg skal på ferie på Fyn. 

tirsdag den 7. oktober 2014

Regnvejr! :-D

Lidt forskellige opdateringer kommer her :-)

Puhaa et regnvejr det var da jeg cyklede de 13 km hjem i dag. Havde som sædvanligt regnbukser med og min elskede pink jakke - det var ikke koldt og det blæste ikke særligt, så det var faktisk ikke irriterende. Bare lidt spøjst at mine sko blev fyldt med vand...

I dag er der også sket dét, at jeg har fået mail om en dejlig boligstøtte :-)

I morgen er det første undervisning af en klaverelev - og jeg har netop også fået endnu en elev, som har første undervisning efter efterårsferien. Wuhu!

På søndag kommer mor og Anna på besøg hos mig! Det bliver dejlig tøsehygge bl.a. i Tivoli, hvor vi skal se en danseforestilling. Og derefter skal jeg med dem hjem på ferie.. Hjem, kære hjem!
Og hjem til mit dejlige klaver. Rart at jeg også kan øve, når jeg er hjemme hos far og mor.


Det var lidt om disse dage :-) Hejhej

fredag den 3. oktober 2014

Jobs, jobs, jobs!

Sådan! Jeg er lige blevet "godkendt" til at være vikar som kirkesanger i Vangede Kirke. Og så skal jeg synge de næste tre søndage!
Det var et dejligt selvtillidsboost - selvom jeg jo har været kirkesanger før... men når man skal til små optagelsesprøver kan man da godt blive i tvivl om hvorvidt man er god nok :-)
Så det fejrede jeg lige med en tur i IKEA og en kage.


Men ikke nok med kommende vikarjobs - jeg har også fået en klaverelev nede på vejen.
Hun er 7 år. Så jeg har tænkt mig bl. a. at bruge en masse af de musiklege jeg har fundet på.
Her er hvad jeg nåede i går:

Det bliver mega sjovt! Og da jeg fortalte hende om mine idéer glædede hun sig helt vildt til at spille det her Twister med musiske symboler. Så det ville jeg gerne sørge for at have færdigt til første undervisning i næste uge.

Har bl.a. også nogle idéer om et puslespil, som hun også var helt vild med.
Jeg går ind for belønninger og ros, når man skal lære. Det er i hvert fald det, der har virket på mig. Så jeg har tænkt, at hun skal have et lille hæfte, hvor vi hver gang skriver ned hvad hun har lært og hvad hun var god til. Og så får hun lov at sætte et klistermærke - af inspiration fra min første klaverlærer! Det virkede virkelig godt!



Og til når hun har været specielt dygtig vil jeg have en ekstra belønning, som jeg håber hun vil beundre og stræbe efter: En stjerne!

En god uge! Jeg må få delt nogle flere sedler ud i postkasserne, hvis der skulle være flere klaverelever gemt et sted!