fredag den 3. oktober 2014

Jobs, jobs, jobs!

Sådan! Jeg er lige blevet "godkendt" til at være vikar som kirkesanger i Vangede Kirke. Og så skal jeg synge de næste tre søndage!
Det var et dejligt selvtillidsboost - selvom jeg jo har været kirkesanger før... men når man skal til små optagelsesprøver kan man da godt blive i tvivl om hvorvidt man er god nok :-)
Så det fejrede jeg lige med en tur i IKEA og en kage.


Men ikke nok med kommende vikarjobs - jeg har også fået en klaverelev nede på vejen.
Hun er 7 år. Så jeg har tænkt mig bl. a. at bruge en masse af de musiklege jeg har fundet på.
Her er hvad jeg nåede i går:

Det bliver mega sjovt! Og da jeg fortalte hende om mine idéer glædede hun sig helt vildt til at spille det her Twister med musiske symboler. Så det ville jeg gerne sørge for at have færdigt til første undervisning i næste uge.

Har bl.a. også nogle idéer om et puslespil, som hun også var helt vild med.
Jeg går ind for belønninger og ros, når man skal lære. Det er i hvert fald det, der har virket på mig. Så jeg har tænkt, at hun skal have et lille hæfte, hvor vi hver gang skriver ned hvad hun har lært og hvad hun var god til. Og så får hun lov at sætte et klistermærke - af inspiration fra min første klaverlærer! Det virkede virkelig godt!



Og til når hun har været specielt dygtig vil jeg have en ekstra belønning, som jeg håber hun vil beundre og stræbe efter: En stjerne!

En god uge! Jeg må få delt nogle flere sedler ud i postkasserne, hvis der skulle være flere klaverelever gemt et sted!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar