torsdag den 21. august 2014

Rustur!

Jeg har været på rustur med alle nye musikstuderende fra Dkdm fra mandag til torsdag - så fra alle linjer, som er alle instrumentalisterne, sangere, tonemestre, AM'ere/almene musiklærere/musikpædagoger (som mig selv) og komponister - næsten alle startet på en bachelor, men nogle få fra udlandet, som tager deres kandidat i Danmark.

Det er virkelig en spændende og inspirerende flok mennesker at være sammen med! Vi er ca. samme alder(omkring 18-25) og det fungerede rigtig godt at feste sammen i 4 dage! Det er dejligt at være sammen med nogen der er lige så nørdede som mig.. :-) Dejligt at de fx har lyst til at finde et korhæfte frem midt om natten når vi er fulde, eller midt under madlavningen - og så synge lækker klassisk flerstemmigt acapella-kor, som alle i øvrigt er virkelig gode til! Så fordeler vi os bare på stemmerne og synger efter blad. Det er for fedt at være sammen med så stor en flok, som bare kan gøre det..! og som har lyst til det! og som har lyst til at gøre det hele tiden! og som har lyst til at tage sangene igen og igen - da der kun var ca. 7 sange i hæftet blev vi hurtigt færdige - men så tog vi dem bare igen, hvor vi måske byttede om på stemmerne eller i en anden toneart, eller i mol i stedet for dur... eller bare almindeligt igen, fordi det lød godt.. Det er så nørdet. Og så dejligt.

Jeg er da helt klart kommet til det rette sted. Og størstedelen synger/har sunget i et kirkekor/et andet kor, og alle elsker det! Det er jo lige mig. Jeg skal have fundet et kor at synge i. (øvøv, når jeg nu ikke så nemt kan synge i Ringe kirkes pigekor længere - i hvert fald ikke til øvning, som er hver mandag, øvøv).

Men heldigvis er der også kor på skoleskemaet hver mandag morgen. Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med den her uddannelse! Der er introdag i morgen, og så starter vi med undervisning mandag (wuhu, kor fra morgenstunden!)

Det var mange udråbstegn jeg blev nødt til at bruge dér.. Nå men, I vil høre mere. (!!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar